| |
|
| |
Jørgen Haagen Schmith
"Citronen"
18.12.1910 - 15.10.1944
|
MEMORANDUM
En af Danmarks største og mest kendte modstandsfolk, den ene halvdel af duoen ”Flammen” & ”Citronen”, faldt ene mand i en voldsom og heroisk ildkamp mod tyskerne. Med hans endeligt blev endnu en legende skabt, Jørgen Haagen Schmith alias ”Citronen” gik over i historien på samme ærefulde vis som Oberst Svend Bartholin Paludan-Müller. At ”Flammen” kun få dage efter skulle følge ”Citronen” under lignende omstændigheder var et i sagens natur dobbeltslag mod modstandsbevægelsen.
Den 19. september 1944 kommer ”Citronen” kørende forklædt som politimand i en stjålet Opel Kaptajn politibil på Nørre Allé, sammen med Helmer Bomhoff. De kører i retning mod Sct. Hans Torv og ud for Johanneskirken og skolen på den anden side af gaden bliver de standset i en tysk razzia og anholdt. Desværre har tyskerne denne dag besluttet sig for at afsætte og internere det danske politi og de bliver sammen med andre anholdte derfor ført ind i gården ved siden af skolen for nærmere undersøgelse og visitation.
Da han i forvejen er stærkt eftersøgt, og bilen indeholder hans mappe med to pistoler og flere håndgranater, ser han sig tvunget til at forsøge at flygte i erkendelse af at han ikke kan fuppe sig gennem den kommende visitation. Efter ca. en halv time bliver han, Helmer og en C.B. betjent, ført ind i selve skolegården. Han visker til Helmer at når han nu om lidt forsøger at stikke af, skal han i forvirringen forlade skolegården som intet var hændt.
Kort efter ser han ser han sit snit til at forsøge det umulige, i det der op af plankeværket er opstillet nogle skraldespande. Han springer hurtigt op på skraldespandene, men da han er på vej over muren bliver han skudt gennem ryggen og får perforeret den ene lunge af en riffelbevæbnet Schalburgmand og falder hårdt såret til jorden. Episoden bliver tilfældigt overværet af en Falck mand med tilknytning til modstandsbevægelsen og som genkender ”Citronen” og han ringer straks til stationen fra en telefonkiosk og sætter dem ind i sagen. De sender omgående en ambulance til stedet og da den ankommer, bliver den straks vinket ind af tyskerne der tror den er kommet forbi tilfældigt.
I den panik der følger kan Helmer og C.B. betjenten forlade skolegården ubemærket ligesom tyskerne glemmer at visitere ”Citronen” inden han bliver kørt bort i ambulancen der skal bringe ham til Nyelandsvejs Lazaret. De har dog placeret en riffelbevæbnet Schalburgmand bag i ambulancen. Han er placeret således at han sidder på et klapsæde med ryggen mod førerhuset og ”Citronen” selv lå med hovedet mod vogndøren og fødderne mod førerhuset.
Til sin store glæde konstaterer ”Citronen” at ambulanceføreren (Povl Kisling-Møller?) er et medlem af modstandsbevægelsen hvorfor han nu øjner en ny chance for flugt. Hans plan forudsætter imidlertid at han kan få de to Falck folk ud af vognen og derfor foregiver han under kørslen at være ved at ”dø af tørst”. Schalburgmanden vinker chaufføren ind til siden ved et apotek på Aaboulevarden og sender de to Falck folk ind efter noget vand. I det samme de forlader bilen har han frit skud og trækker lynhurtigt sin .25ACP han har haft skjult i støvleskaftet og skyder og dræber Schalburgmanden med 3 skud i hovedet. Herefter køres han til Falcks hovedstation og derfra til Frederiksberg hospital hvor han kunne komme under læge behandling. Først herefter kørte man Schalburgmanden til Nyelandsvejens Lazaret hvor man forklarede at ”Citronen” pludselig havde trukket en pistol og skudt vagten hvorefter han var undløbet til fods.
På hospitalet ikke mange hundrede meter borte havde ”Citronen” fået en blodtransfusion og man konstaterede at kuglen var gået ind under højre skulder og havde perforeret venstre lunge og var derefter gået ud i venstre side under armhulen. Grundet frygten for at tyskerne ville begynde at lede efter ham på hospitalet blev han med en ny ambulance fragtet til et ”safehouse” på Jægersborg Allé 184, ejet af Cand. Polyt. Aage Strøm-Tejsen, hvor han kunne modtage kvalificeret pleje af en sygeplejerske ved navn Ellen Christensen fra modstandsbevægelsen.
Den 14. oktober 1944 var ”Citronen” nu kommet så meget til hægterne at han kunne bevæge sig omkring inde i huset og dagen efter skulle han have været befordret til et andet ”safehouse” ved Sejerøbugten for at rekreere sig. Desværre ville tilfældet at Gestapo samme aften lidt over midnat kom til huset for at arrestere dennes ejer, som for øvrigt ikke var hjemme, og da ”Citronen” hører tyske stemmer og ordene ”Deutche Sicherheit Polizei” troede han at de var kommet efter ham.
De to tyskere trådte ind i hallen og da den ene nærmede sig ”Citronens” soveværelsesdør indså han straks det håbløse i at flygte da han fysiske tilstand ikke tillod dette og han reagerer derfor med at skyde gennem døren og rammer herved tyskeren i skulderen.
Den ene af de to tyskere råbte på forstærkning og straks efter kom to Gestapo folk mere ilende ind i huset med pistolerne trukket. De forsøgte at komme fra hallen og hen til soveværelset hvor ”Citronen” opholdt sig men i det samme lød en detonation der fik huset til at ryste, ”Citronen” havde kastet sin første håndgranat. Han havde nu forskanset sig i påklædningsværelset der stødte op til entréen og herfra kunne han dække både hall, gang og soveværelset. Gestapo fyrede på må og få og i blinde ind i mørket, men der hørtes ingen anden lyd end en svag knitren af ild der var begyndt at fænge i indboet.
Tyskerne skreg i munden på hinanden mens de slyngede spørgsmål ud til sygeplejersken om hvor mange der var i huset. De var overbevist om at der også var modstandsfolk både på førstesalen og i kælderen. Fra påklædningsværelset var alt stille. Tyskerne førte nu sygeplejersken ud foran huset på trappen. Da hun stod på trappen gentog hun med høj stemme, om hun virkelig skulle stå herude på trappen. Det var hendes håb at ”Citronen” ville høre det så han der ved blev klar over at han havde frit skudfelt. Han måtte have hørt det for et par sekunder efter bragede en maskinpistolssalve der perforerede døren som en si og en af Gestapo folkene sank sammen i en rallen. Gestapo besvarede straks ilden med at skyde gennem alle dørene. I forvirringen så sygeplejersken sit snit til at undslippe sine vogtere ved at flygte gennem haven og skjule sig i en busk. Herfra så hun 3 af tyskerne komme løbende krumbøjet og besværet ud fra huset ned mod Jægersborg Allé, men en håndgranat fulgte dem på vej. Den detonerede med et øredøvende brag i haven bag dem. Hun flygtede nu videre til et hus flere hundrede meter borte hvor hun fik en frakke og nogle penge så hun komme videre ind til København. Selv her flere hundrede meter fra huset kunne hun se ildskæret og hørte konstant lyden af maskinpistolers knitren og den flænsende lyd af detonerende håndgranater.
Tyskerne der nu havde fundet ud af at de havde fået kvalificeret modstand fik hurtigt assistance fra den nærliggende Jægersborg kaserne og efter relativt kort tid havde op mod 200 tyske soldater omringet villaen. Den efterfølgende ildkamp der opstod varede mere end 3 timer og vidner beskriver hvordan ”Citronen” humpede fra værelse til værelse og skød med alt hvad han havde mens han supplerede med at kaste håndgranater.
Efter nogen tid rasede ilden ukontrollabelt og huset var omspændt af flammer. ”Citronen” var nu tvunget til at forlade villaen og naboer beskriver hvordan han kun iført sin blod gennemvædet blå og hvid stribede pyjamas og så godt som kvæstelserne tillod det, løb ud gennem hoveddøren med en knitrende STENgun mellem hænderne, men kun for kort efter at synke sammen på plænen foran huset ramt af utallige skud gennem brystet. En tapper dansk modstandsmand var atter bukket under for det tyske åg, men i kampen dræbte han otte tyske soldater og Gestapo folk og sårede fire. ”Citronen” havde ofte sagt at han aldrig ville lade sig tage levende, og som altid holdt han sit ord. Han efterlod sig sin gravide hustru og en datter på kun 3 år.
Som altid når tyskerne fandt modstandsfolks tilholdssteder blev de kort efter sprængt i luften med indbo, men i dette tilfælde udbrændte huset totalt og væggene faldt sammen. Huset er imidlertid blevet genopført og i forbindelse med en opgravning i haven i 1982 fandtes en FN Browning pistol Model 1910 kaliber .32ACP som må formodes at have været en af ”Citronens” mange pistoler som han var i besiddelse af den skæbnesvangre dag. Tilfældet ville, at ”Flammen” der var taget på opgave i Jylland den 14. oktober, havde deponeret sin kuffert med sine personlige våben hos ”Citronen” og derfor var han mere end almindelig velbevæbnet den dag. Kufferten indeholdt blandt andet to STENguns, en 9mm. Luger, en kaliber .25ACP en del håndgranater og ammunition.
Pistolen bliver i dag opbevaret på Frihedsmuseet i København.
|
| |
